Algebehandling af tag og andre overflader

Alge-behandling af tag og andre overflader

PROFESSIONEL FORNYELSE AF DIT TAG

PROFESSIONEL FORNYELSE AF DIT TAG

BESTIL NU

Priser fra

4kr

pr. m2

Algebehandling

Er du ramt af alger?

Efter et langt fugtigt efterår og mørk vinter kan huset godt trænge til en kærlig hånd. De fleste husstande kender det: Fliserne har skiftet farve, terrassens træplanker er glatte som is og fyldt med grågrønne pletter – og taget har fået et grønligt skær. Du er blevet ramt af mos og alger.

Heldigvis behøver du ikke lægge nye fliser eller tag. Vi har mange års erfaring med effektiv algebekæmpelse på hele Sjælland, og vi udfører algebehandlinger på alle typer overflader – fra træplanker, flisesten og mursten til tage – til en god pris.

Læs hvad vi kan gøre for dit hus her.

FØR BEHANDLINGEFTER BEHANDLING
BESTIL BEHANDLING

4 gode grunde til at algebehandle dit tag

  • Grimt og gammelt tag bliver som nyt
  • Professionel algebehandling er billigere end at lægge nyt tag.
  • Dit hus er sikret når en professionel udfører arbejdet
  • Forhindrer at tagsten frostsprænges eller knækker
  • Grimt og gammelt tag bliver som nyt
  • Professionel algebehandling er billigere end at lægge nyt tag.
  • Dit hus er sikret når en professionel udfører arbejdet
  • Forhindrer at tagsten frostsprænges eller knækker

Hvad er alger ?

Alger er hårdføre mikroskopiske planter, der består af enkelte celler og de findes alle steder i naturen, hvor der er fugtigt og skygge. De er oftest grønne, men ses også i røde, gule og blå varianter. Alger er luftbårne og transporteres fra tag til tag – og kan smitte et helt kvarter.

Om foråret og sommeren trives algerne godt, og risikoen for at algernes rødder vokser ned i tagkonstruktionen stiger. Deres væskefyldte rødder kan trænge ned i revner og mellem tagsten, hvor fugten binder sig og skaber frostskader om vinteren. Det gør taget utæt og forkorter tagets levetid – og kan i værste fald føre til skimmelsvamp og råd i tagkonstruktionen.

Algevækst sker typisk på skyggefulde og nordvendte tagflader, hvor fugten kan vokse. Selv sydvendte tagsten kan blive angrebet af alger, når vejret skifter. De kan overleve utroligt længe efter lang tids vandmangel, men genoptager hurtigt deres fotosyntese i de våde sæsoner. Alger bekæmpes derfor bedst om foråret, når frosten er slut og om efteråret, når algerne er i vækst.

Hvordan slipper du for de grimme, grønne belægninger på hus og terrasse?

FØREFTER

Få et rent tilbud

Sådan algebehandler vi

Algebehandling klares med Danmarks to eneste miljøgodkendte skum AlgeFri N og Neutralon, der desinficerer og dræber algernes naturlige fedtsyrer ved at få rødderne til at slippe overfladen. Den effektive algerens virker både på sten, fliser, træ, plastik og glas og fjerner alger uden brug af skrubbebørster og højtryksspulere, der ellers slider på dine overflader.

De aktive ingredienser i Neutralon og AlgeFri N er mættede fedtsyrer, som er nedbrudt allerede før de når ned til grundvandet. Sådan beskytter vi bedst miljøet, når vi fjerner alger. Vi behandler altid nænsomt med hedvandsrensere, så kun de algeramte steder bliver berørt og din have fortsat er i gode hænder.

Efter behandlingen skifter de døde alger naturligt farve og algemidlet skylles væk over de næste par måneder i samarbejde med vind og vejr. Det gør overfladerne så gode som nye – og helt rene.

Vi algebehandler alle slags hustage, fliser, træterrasser og facader på hele Sjælland.

Algebehandling af taget

Har du alger på tagpladerne? Den klarer vi.

Ved tagrensningen fjerner vi alger, mos og snavs fra tagstenene med AlgeFri N og Neutralon – Danmarks to eneste miljøgodkendte sæbeskum, der har effekt allerede 30 minutter efter påførelse, og vi efterskyller med de nyeste hedvandsrensere til algerens. Vi desinficerer og renser taget i dybden til det ser ud som nyt – og imprægnerer det med en nanoteknologisk belægning, så det er beskyttet mod alger mange år fremover.

Nogle tagrensere anvender højtryksspuling på taget. Det kan skade belægningen og i værste fald beskadige taget. Derfor påfører vi skumopløsningen med en lang lanse og sikker metode, der ikke trykker på tagpladerne. Det fjerner de sorte algepletter med det samme, mens mos og lav får en hvidlig nuance, inden de dør og falder af taget. Det sker ofte helt naturligt i forbindelse med længevarende regnvejr.

Vi behandler dit tag professionelt. Det betyder at algebekæmpelsen så vidt som muligt foregår fra jorden for at beskytte dit tag mod slid. Vi udfører gerne algebehandling hele året rundt, men den bedste effekt fås i tørvejr med omkring 10 plusgrader uden for meget vind og blæst.

Forlæng dit tags levetid med op til 20 år med en årlig algebehandling, der holder tagstenene naturligt sunde og giver dig mest for pengene.

Algebehandling af andre overflader

Er du træt af flisealger og grønne planker? Vi vil gerne hjælpe.

Fugtige fliser, træterrasser, sålbænke og mursten kan let skabe grobund for algevækst, der sætter sig i overfladen og slider på byggematerialet. Danmark har et virkelig algevenligt klima – og det kræver en god beskyttelse.

Lad os hjælpe med at gøre din havegang, terrasse eller facade skinnende ren igen. Vi renser algeramte fliser, mursten og grønne planker med Danmarks to eneste miljøgodkendte sæbeskum AlgeFri N og Neutralon og efterbehandler med de nyeste hedvandsrensere, der let fjerner mos, alger, olie og snavs. Afslutningsvis imprægnerer vi med en vandafvisende nanoteknologisk belægning, der sørger for at holde både frostskader og alger fra døren i lang tid fremover.

Sådan bliver du hurtigst fri for grønne belægninger og alger på sten og træværk – og beskytter dine fliser og planker mod dansk vind og vejr.

Hvorfor vælge professionel algefjerning?

Mange køber deres egen højtryksrenser i byggemarkedet for derefter at se deres fliser og terrasser tage skade af strålerne. Det høje vandtryk ødelægger fliseoverfladen og gør den mere modtagelig for algeangreb – eller får stenene til at smuldre med tiden. Det er en dyr fornøjelse at skulle udskifte hele flisegangen.

Når du bestiller en professionel algebehandling, er haven og huset i trygge hænder. Vi arbejder efter Miljøstyrelsens anbefalinger og bruger kun miljøgodkendte algemidler, der nedbrydes helt naturligt. Vores rensere behandler nænsomt dine fliser med de bedste hedvandsrensere på markedet – og bruger en 30⁰ vinkel og 50 cm spuleafstandsteknik, der beskytter din terrasse mod skader.

Den afsluttende nanoteknologiske imprægnering forlænger flisernes levetid, bringer farverne tilbage og beskytter mod den fugt, som algerne gror på. Det kan hurtigt betale sig at vælge eksperthjælp.

Vi kører ud til hele Sjælland og algebehandler til en god pris, hvor du får rådgivningen med i købet.

FØREFTER

Miljøvenligt for dig og vores natur

Vi værner om miljøet og vores naturlige kemi. Derfor bruger vi kun midler, der er 100% biologisk nedbrydelige. Vi anvender blandt andet Danmarks eneste to miljøgodkendte renseskum Neutralon og AlgeFri N til algefjerningen – og efterbehandler med de mest effektive hedvandsrensere på markedet, så vi kan spare på vandet.

Vi tænker på miljøet, når vi bruger bekæmpelsesmidler. Derfor indeholder vores algefjerner naturlige aktivstoffer, der også kan anvendes i den økologiske og spisevenlige have. De mættede fedtsyrer er effektive mod ukrudt, mos og alger – og kommer blandt andet fra en pelargonsyre, som naturligt fjerner algernes cellevægge og nedbrydes i løbet af et par timer.

Det betyder at din have er i bedste hænder, når vi renser hus og terrasse – selv hvis potteplanterne får et stænk sæbevand.  Imprægneringen sikrer, at resultatet holder i længere tid og kun kræver én årlig vedligeholdelse for at holde helt fri for mos og alger.

Gør miljøet en tjeneste og giv din slidte terrasse en algebehandling frem for nye fliser. Det sparer på din pengepung og naturens ressourcer – og kan sættes direkte på håndværkerfradraget.

Skal dit hus se ud som nyt?

Vi har specialiseret os i at få hus og have til at stråle, som da det var nybygget. Skal vi hjælpe dig?

Vi tilbyder både effektiv fliserens til havens terrasser med flisepest – og en skånsom facaderens af alt smuds, snavs, fedt og alger, der har sat sig på bygningens facade gennem tiden.

Særligt bygninger uden udhæng er mere udsatte og bliver oftere ramt af alger. Med en årlig algebehandling og facaderens får vi dit hjem eller din virksomhed til at fremstå ren og nybygget, uden brug af nedslidende skrubbebørster eller forurenende rensemidler. Det holder grønne belægninger fra døren og sørger for at mindske misfarvninger og frostsprængninger i facaden.

Når vi renser din facade, desinficerer vi overfladen for algerødder og renser nænsomt med hedvandsrensere på 70-300 bars tryk, der kan justeres efter facadens hårdhed, materiale og udsmykning for bedst mulige beskyttelse.  Herefter imprægnerer vi facaden med en nanoteknologisk belægning, der forhindrer fugt og gør det svært for alger, smuds, skimmelsvamp og mos at sætte sig.

Vi behandler alle overflader og sokler – både aluminium, stål, natursten og mineralske facader som beton, mursten og kalksten.

Beskyt dit murværk og facade fra svampeangreb og algepletter med en grundig facaderens – til en skarp pris. Vi kører ud for at rense dine facader og fliser allerede inden for 2 uger af din bestilling.

Læs mere om vores Fliserens og Facaderens her.

Ekspert Sami Sleiman
Følg os
Latest posts by Ekspert Sami Sleiman (see all)